Oprindeligt indlæg af Guilded_Lily

Altså - når først vi er i gang, er det jo fedt nok - men der skal godt nok arbejdes for overhovedet at orke gå i gang

For mig at se, er der ikke rigtig noget at grine ad Det kan godt være, du ikke synes det er så stort et problem nu (og det er jo også dig der får "din vilje"). Men et forhold, hvor den ene er meget seksuelt frustreret, er det nok en af de største årsager til utroskab, skænderier og i sidste ende skilsmisse. Hvis du ellers elsker din mand, skylder du ham og jeres forhold at arbejde på den del af jeres forhold, for ellers er det nok ikke sikkert i holder livet ud sammen...

Vi har været sammen i 3 år, boet sammen i 2½ år og har sex så godt som hver dag :-)

Oprindeligt indlæg af CutePaws

For mig at se, er der ikke rigtig noget at grine ad Det kan godt være, du ikke synes det er så stort et problem nu (og det er jo også dig der får "din vilje"). Men et forhold, hvor den ene er meget seksuelt frustreret, er det nok en af de største årsager til utroskab, skænderier og i sidste ende skilsmisse. Hvis du ellers elsker din mand, skylder du ham og jeres forhold at arbejde på den del af jeres forhold, for ellers er det nok ikke sikkert i holder livet ud sammen...

Det kan da godt være, det ikke er noget at grine ad. Men - og nu udleverer jeg godt nok meget - vi har kendt hinanden i 9 år. De første tre var vi kaniner. Fint nok. Så gik der lidt leverpostej i den, og så kom tiden, hvor vi atter var kaniner, fordi vi ville lave børn. Vi fik vores søn, og der var lidt nedgang igen (lille baby og alt det hejs).
Så skulle der knalderi til hver dag i perioder på fjorten dage i to år, før det lykkedes os at lave nr. 2. Hun er nu 9 mdr, og jeg er bare træt med træt på - og så gider jeg helt seriøst ikke, når manden kommer rendende ved sengetid - der vil jeg fandme sove. Og da vi kun ser hinanden fra kl. 16 og frem til næste morgen, hvor ungerne altså fylder de tre-fire timer, inden der skal ordnes madpakker, gås med hund og hænges vasketøj op, så nej. Undskyld. Jeg må brænde i helvede!

Helt seriøst, jeg tror selv på, det kun er en periode. Hvis manden så bliver så frustreret (hvilket stadig undrer mig, man kan blive, men sådan er jo at have et minimalt behov for ind-ud-gymnastik), så må han for min skyld gerne købe sig til det eller hvad ved jeg - for helt ærligt: hvis jeg kan slippe for daglig/hver anden-dags plageri, til jeg selv har energi igen, then so be it.

Vi elsker hinanden og viser og fortæller det dagligt - bare ikke nødvendigvis med kønsdelene.

Som et lille tillægsspørgsmål: hvordan får man vand i Sahara - sådan spontant?

Oprindeligt indlæg af Guilded_Lily

Det kan da godt være, det ikke er noget at grine ad. Men - og nu udleverer jeg godt nok meget - vi har kendt hinanden i 9 år. De første tre var vi kaniner. Fint nok. Så gik der lidt leverpostej i den, og så kom tiden, hvor vi atter var kaniner, fordi vi ville lave børn. Vi fik vores søn, og der var lidt nedgang igen (lille baby og alt det hejs).
Så skulle der knalderi til hver dag i perioder på fjorten dage i to år, før det lykkedes os at lave nr. 2. Hun er nu 9 mdr, og jeg er bare træt med træt på - og så gider jeg helt seriøst ikke, når manden kommer rendende ved sengetid - der vil jeg fandme sove. Og da vi kun ser hinanden fra kl. 16 og frem til næste morgen, hvor ungerne altså fylder de tre-fire timer, inden der skal ordnes madpakker, gås med hund og hænges vasketøj op, så nej. Undskyld. Jeg må brænde i helvede!

Helt seriøst, jeg tror selv på, det kun er en periode. Hvis manden så bliver så frustreret (hvilket stadig undrer mig, man kan blive, men sådan er jo at have et minimalt behov for ind-ud-gymnastik), så må han for min skyld gerne købe sig til det eller hvad ved jeg - for helt ærligt: hvis jeg kan slippe for daglig/hver anden-dags plageri, til jeg selv har energi igen, then so be it.

Vi elsker hinanden og viser og fortæller det dagligt - bare ikke nødvendigvis med kønsdelene.

Som et lille tillægsspørgsmål: hvordan får man vand i Sahara - sådan spontant?

Tror det handler meget om ens indstilling. Og ja, kan da sagtens forstå, at det er svært at finde energien og overskuddet, men så må man IMO tage sig tiden til det. Få ungerne passet nogle weekender, hvor I kan forkusere på jer, og få lysten igen. Forføre hinanden, uden der er et vækkeur der ringer kl. 6, og uden risiko for at ungerne render ind midt i det hele.

Det er bare super vigtigt for et forhold, og jeg synes godt nok din indstilling virker meget kold og kynisk. Hvis du i virkleigheden godt kan lide sex, når I endelig er kommet i gang, må det da være den følelse, man kan arbejde ud fra. Om I så skal have hjælpe fra en parterapeut, sexolog eller andet. Men synes det er meget grimt at have en så ligegyldig holdning til sin mand og sit sexliv.

Og sex og følelser hænger nu også sammen - så det er ikke sikkert, at selvom du lader din mand få sex andetsteds, at han ikke vil få følelser indblandet for vedkommende, fordi han simpelthen oplever forelskelse og gensidig nydelse igen. Jeg synes man skylder sig selv, sin partner og sine børn, at forsøge at få det til at fungere, uden bare at være ligeglade, og sige "så må han købe sig til noget".

Oprindeligt indlæg af CutePaws

Tror det handler meget om ens indstilling. Og ja, kan da sagtens forstå, at det er svært at finde energien og overskuddet, men så må man IMO tage sig tiden til det. Få ungerne passet nogle weekender, hvor I kan forkusere på jer, og få lysten igen. Forføre hinanden, uden der er et vækkeur der ringer kl. 6, og uden risiko for at ungerne render ind midt i det hele.

Det er bare super vigtigt for et forhold, og jeg synes godt nok din indstilling virker meget kold og kynisk. Hvis du i virkleigheden godt kan lide sex, når I endelig er kommet i gang, må det da være den følelse, man kan arbejde ud fra. Om I så skal have hjælpe fra en parterapeut, sexolog eller andet. Men synes det er meget grimt at have en så ligegyldig holdning til sin mand og sit sexliv.

Og sex og følelser hænger nu også sammen - så det er ikke sikkert, at selvom du lader din mand få sex andetsteds, at han ikke vil få følelser indblandet for vedkommende, fordi han simpelthen oplever forelskelse og gensidig nydelse igen. Jeg synes man skylder sig selv, sin partner og sine børn, at forsøge at få det til at fungere, uden bare at være ligeglade, og sige "så må han købe sig til noget".

Jeg ved godt, jeg lyder kold og kynisk, men so be it. Jeg kender min mand og jeg kender mig selv, og så er det sgu svært at forklare andre, der ikke kender os, hvordan vi har det. Jeg kan sagtens tilfredsstille min mand, også uden, jeg føler mig voldtaget. Og har sexen haft et formål, udover ren nydelse, har jeg ikke haft problemer med lysten - der har det været ham, der ind imellem har trukket håndbremsen.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg får lysten igen - det har jeg jo gjort før. Vores forhold fungerer fint, til trods for, vi ikke hopper på hinanden hver dag/flere gange om ugen. Vi er kærlige på andre måder. Havde han haft en umættelig trang, var vi blevet skilt for flere år siden. For det kan jeg fysisk ikke leve op til. Og det ved han.

Oprindeligt indlæg af Guilded_Lily

Jeg ved godt, jeg lyder kold og kynisk, men so be it. Jeg kender min mand og jeg kender mig selv, og så er det sgu svært at forklare andre, der ikke kender os, hvordan vi har det. Jeg kan sagtens tilfredsstille min mand, også uden, jeg føler mig voldtaget. Og har sexen haft et formål, udover ren nydelse, har jeg ikke haft problemer med lysten - der har det været ham, der ind imellem har trukket håndbremsen.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg får lysten igen - det har jeg jo gjort før. Vores forhold fungerer fint, til trods for, vi ikke hopper på hinanden hver dag/flere gange om ugen. Vi er kærlige på andre måder. Havde han haft en umættelig trang, var vi blevet skilt for flere år siden. For det kan jeg fysisk ikke leve op til. Og det ved han.

Hvis du er aseksuel så giver det god mening når du siger du ikke har interessen for det :-)

Oprindeligt indlæg af PugLove

Hvis du er aseksuel så giver det god mening når du siger du ikke har interessen for det :-)

Hvis man er aseksuel, fordi man ikke gider sex flere gange om ugen, så er jeg nok det, ja.

Oprindeligt indlæg af Rothkeen

Mellem 1-3 gange på en mdr.

Den hapser jeg lige. I mit forhold er jeg den frustrerede, det ville passe mig bedre hvis det var 1-3 gange om ugen.
Min kæreste har et minimalt behov, og har da også indrømmet det. Det er altid mig der tager initiativ, og det er lidt trættende i længden, så når kæresten en gang imellem gør det bliver jeg lidt nyforelsket.

Jeg synes at folk er lidt hårde ved Lily. Det er da ikke "grimt" af hende at hun ikke gør mere ved det? Jeg ville også gerne knalde mere end den ene gang om ugen, kæresten og jeg gør det. Men han HAR (tilsyneladende) bare ikke mere lyst og sådan er det så. Så kan man argumenterer for, at jeg burde finde mig en, der matchede min lyst bedre og at det er forkert af mig at satse på forholdet. Men ALTING er jo en opvejning mellem, hvad man får og hvad man har brug for.

Jeg tror ikke, at en anden vil kunne give mig det min kæreste kan og derfor er jeg her stadig. Det samme må være tilfældet for Lily's mand.