
Oprindeligt indlæg af
Zombie
Det samme gælder jo folk der tænder på bleer/babyleg, afføringssex m.m. Alligevel er der flere som fordømmer disse.
Jeg synes egentlig ikke, at man fordømmer nogen, hvis man blot har en holdning til det, de gør. Jeg er nok til dels enig med Jimmbo. Jeg kan sagtens forstå, at man kan tænde på smerte, for smerte kan udløse endorfiner som er et nydelseshormon. Men når det kommer til udtryk i (selv)skadende adfærd, så er det for meget.
Der var for nogle år siden en tysk kannibal, der fandt en sexpartner (mandlig) over nettet. Sammen skar de partnerens penis af og spiste den. En fantasi de begge tændte på. Senere begik sexpartneren selvmord og kannibalen beholdt dele af ham i sin fryser til at spise. En fantasi de begge tændte på. Seksuelt.
Når skadende og selvskadende adfærd bliver en del af ens seksualitet, så synes jeg ikke længere at der er tale om leg og lyster. Så er der tale om noget helt misforstået og forskruet, som i bedste fald bare er langt ude, men i værste fald kan have store konsekvenser for alle involverede parter; både den der skades og den, der skader.
Jeg synes, der er kommet en tendens i samfundet i dag, at hvis noget outreret bare puttes i kategorien "sexlyst", så accepteres det. Unge piger der skærer i sig selv, kan vi være enige om har en selvskadende adfærd som de bør få hjælp til - men får de en anden til at gøre det i en sexklub, så skal det accepteres og ikke fordømmes.
Jeg kunne virkelig godt savne, at BDSM-miljøet var lidt mere selvkritisk engang imellem. Jeg ved godt, at det er en gråzone, men der er altså grænser for hvor mørkegråt tingene kan blive, før de altså bare er sorte og dermed ikke okay. Jeg kunne godt savne, at der blev trukket nogle grænser og at vi ikke druknede os selv i frisind og åbenhed.
Jeg må hellere skrive, at når jeg snakker om skadende og selvskadende adfærd, så mener jeg dybe, blå mærker, sår, blod m.m. Et rap i numsen med/uden pisk er der altså ikke tale om.