Oprindeligt indlæg af Zombie

Jeg er totalt uenig. Det meste forskning viser, at pædofile af lyst også bliver det af handling før eller siden. Enten ved en ekstrem fiksering på børneporno, hvor der altså er ofre i produktionen af samme, eller ved selv at agere på lysten.

Jo mere den pædofile fikserer på sin lyst, jo større tiltrækning opbygges indtil den pædofile ikke kan lade være med at handle på den. Og jeg skriver med vilje "ikke kan lade være", fordi der findes pædofile som mister ALT ved det, vidste at det var risikoen og alligevel gør det, fordi de simpelthen ikke kan styre sig.

Sagen med Sonja Emborg er et klassisk eksempel, hun var alene hjemme med skorstensfejeren, så gæt hvem de fokuserer på som mistænkt. Ja, det kræver sgu da intet geni at regne ud, at han ville blive fanget med det samme. Men da søde Sonja åbner døren og er alene hjemme, så KAN han simpelthen ikke styre sine pædofile impulser også selvom han ved, at han selvfølgelig vil blive arresteret for det, fordi han var den eneste voksen med adgang til hende i det tidsrum.


Folk som tror, at der findes pædofile som kan styre deres lyster, er naive. Det er også derfor, at hvis folk erkender at være pædofile, så skal de have hjælp MED DET SAMME og helst kombineret med medicin, for de kan ikke forventes at handle logisk, rationelt eller forsvarligt for dem selv eller andre, når de er i deres syge lysters vold.

Og jeg synes faktisk det er misvisende at sprede troen om, at deres pædofile handlinger er frivillige og selvstyret, for det er de lige så lidt, som narkomanens er.
Det betyder ikke, at de ikke skal straffes eller kan kaldes for sindssyge i gerningsøjeblikket, men den rosenrøde forestilling om den pædofile, der kan nøjes med at kigge uden at pille, er efter alt at dømme forkert.


Der findes en del materiale om det, hvis du gider lede efter det og det er bestemt læsning værd hvis man interesserer sig for området. Jeg gør.

Der er ingen der aner hvor mange mennesker i en given population der er pædofile, hebefile eller ephebofile. Ingen. Og selv hvis man vidste der, så måtte man også vide hvor stor en procentdel der tænder eksklusivt på deres, om man så må sige, målgruppe, og hvor stor procentdel der også tænder på alt muligt andet. Før man kan sige noget som helst endegyldigt om hvor mange der rent faktisk går ud og bliver udøvende.

Personligt tror jeg der er mange flere der tænder på det end vil indrømme det - og din skåsikre antagelse om at 'Hvis du tænder på det, så ender du med at voldtage et barn' hjælper ikke på situationen.

Det er jo for filan de færreste kvinder der tænder på voldtægtsfantasier der ligefrem går ud og leder efter en voldtægtsmand, så de kan føre deres syge fantasi ud i livet, ikke?

Alt det der er jo et individuelt turnon.
Hvad nogle mener er ekstrem er for andre ikke, mens hvad andre mener er ekstremt er det ikke for de først.

Eksempel. Nålelege. Nogle mener det er for ekstremt at lege med, men leger gerne med spanskrør, hvorimod de der evt leger med nåle mener at spanskrøret er for ekstremt.

Der er jo ikke nogen facitliste.

Det er vel også derfor det er så svært med for fol med hang til S/m at finde den ultimative partner pga de mange lyster og turnoffs som der

Edit. Formuleringsfejl

Nu har jeg endelig fået set programmet. Jeg synes ikke det med blodet var så voldsomt som jeg havde forestillet mig efter at have læst herinde. Men jeg kan godt forstå hvorfor det for nogle virker helt ekstremt og voldsomt, og jeg tror egentlig ikke at man behøver at kunne "forstå" hvorfor de kan lide det, hvis man bare accepterer at det er der nogen mennesker der kan lide, og at det skal de have lov til.

Jeg kommer nok aldrig til at forstå dem der kan lide at lege med lort, og hvis jeg så et "Danmark ifølge Bubber"-program der handlede om det, så tror jeg ikke det ville ændre på min forståelse af det. Det ville nok bare virke klamt og frastødende for mig at se, ligesom det virker voldsomt og frastødende for mange at se programmet om hård S/M. Men det ville ikke ændre på min holdning om, at selvom jeg synes det er klamt, så skal andre da selvfølgelig have lov til at gøre det.

Det minder mig om at Bubber i en af de andre sæsoner lavede et program om folk der kan lide at blive hængt op i kødkroge - altså der bliver sat kroge i deres egen hud, som de så bliver hængt op i. Det er i mine øjne endnu mere ekstremt end de ting de gjorde i S/M-programmet, men det får mig ikke til at tænke at de har en brist, eller at der er noget galt med dem. De gør det vist i øvrigt ikke fordi det er noget seksuelt for dem, dem med krogene (så vidt jeg husker).

Jeg tænker bare; behøver vi at kunne forstå og sætte os ind i alle andre menneskers mystiske lyster og præferencer? Måske er det ikke altid så smart at stikke hovedet ind i sådan en verden, hvis det bare bekræfter én i ens fordomme, og man bare går derfra med en følelse af afsky og væmmelse og blot endnu mere uforståelse. Jeg tror ikke at man bedre vil kunne sætte sig ind i folks underlige tendenser ved at blive kastet hovedkuls ud i det, og se det værste lige fra begyndelsen. Det er måske fascinerende og god underholdning, men ikke noget der vil rykke ved ens forståelse.

Hmm, bare nogle tanker herfra.

Jeg må indrømme, at jeg forstår bedre og bedre, hvorfor nogle af mine bekendte holder deres seksualitet skjult, for i små samfund som Danmark, hvor man helst ikke må skille sig for meget ud, og alting helst skal være ensrettet, der er der godt nok mange der har fordomme omkring, hvad det vil sige at være til BDSM. Det er meget ærgeligt, for det gør at få har lyst til at være åbne omkring deres livsstil, og de der er det, er så ofte kun de allermest ekstreme 24/7 forhold eller hvor blodet skal løbe, så familien DK ikke får et indblik i, hvad den gyldne middelvej er.

Sammenligningen med narkomani gjorde mig personligt gal i skralden. Jeg er en person der har levet i flere år i cølibat, både som single og i tidligere forhold (da jeg var sammen med en partner der desværre var syg). Så er der nogen der kan styre mine lyster, så er det viiist nok mig. Hvis jeg endelig skulle smide fordomme på bordet, så ville jeg snarere sige, at vanilla-folket er dem der leder efter det næste sexfix i byen. Men det kunne jeg ikke finde på, for jeg har den holdning, at man må have så meget sex som man lyster, i hvilken form man end lyster, så længe det er med voksne frivillige partnere.

Den form for sex jeg praktiserer, er jeg bare ekstremt selektiv mht. partnere. Hvilket jeg også synes man skal være, når man dyrker potentiel farlig sex, som breath control og diverse andre ting.

Jeg har da selv grænser, selvom jeg er til BDSM. Blod og scat er ting jeg virkelig ikke kan forstå, men sådan er de jo med så mange ting. Derfor fordømmer jeg ikke dem der har det anderledes, og selvom jeg er til BDSM er jeg da også til vanilla-sex. Så det ene udelukker ikke det andet. Det er ikke sådan (i hvert fald ikke i de forhold jeg har været i) at det hele kun går ud på røvfulde.

Folk må tæve, stikke, kvæle, daske til eller kneppe hinanden som de vil, uden at de skal høre ét ondt ord fra mig. Syge og unormale? Næh, overhovedet ikke.

Med det sagt, så bliver jeg lidt træt, når mit eget sexliv af visse BDSM-kyndige betegnes som "vanilje" (altså kedeligt, ensformigt, uden de store smagsoplevelser eller udsving) "økologisk" eller "Hr. og Fru Kaffe" - hold jeres kæft og pas jeres piske og nippleclamps, så skal jeg nok passe mit udstyrsløse sexliv i missionæren. Jeg kalder jo heller ikke JERES ting for "psykosex" eller "for langt ude", vel? More power to you, hvis du kan lide at få en knytter eller stikke nåle i din pik, men lad være med at tro at dit sexliv er mere udviklet end mit. Det er det ikke, bare anderledes.

Hmf.

Jeg forstår slet ikke "Hr. og Fru. Kaffe" i Pinks indlæg som en betegnelse for mennesker, der primært er til blid sex/missionær, men som et udtryk for de af dem, der bliver indignerede og sure over, at andre har andre lyster end dem selv.

Oprindeligt indlæg af Fiorella

Jeg må indrømme, at jeg forstår bedre og bedre, hvorfor nogle af mine bekendte holder deres seksualitet skjult, for i små samfund som Danmark, hvor man helst ikke må skille sig for meget ud, og alting helst skal være ensrettet, der er der godt nok mange der har fordomme omkring, hvad det vil sige at være til BDSM. Det er meget ærgeligt, for det gør at få har lyst til at være åbne omkring deres livsstil, og de der er det, er så ofte kun de allermest ekstreme 24/7 forhold eller hvor blodet skal løbe, så familien DK ikke får et indblik i, hvad den gyldne middelvej er.

Sammenligningen med narkomani gjorde mig personligt gal i skralden. Jeg er en person der har levet i flere år i cølibat, både som single og i tidligere forhold (da jeg var sammen med en partner der desværre var syg). Så er der nogen der kan styre mine lyster, så er det viiist nok mig. Hvis jeg endelig skulle smide fordomme på bordet, så ville jeg snarere sige, at vanilla-folket er dem der leder efter det næste sexfix i byen. Men det kunne jeg ikke finde på, for jeg har den holdning, at man må have så meget sex som man lyster, i hvilken form man end lyster, så længe det er med voksne frivillige partnere.

Den form for sex jeg praktiserer, er jeg bare ekstremt selektiv mht. partnere. Hvilket jeg også synes man skal være, når man dyrker potentiel farlig sex, som breath control og diverse andre ting.

Jeg har da selv grænser, selvom jeg er til BDSM. Blod og scat er ting jeg virkelig ikke kan forstå, men sådan er de jo med så mange ting. Derfor fordømmer jeg ikke dem der har det anderledes, og selvom jeg er til BDSM er jeg da også til vanilla-sex. Så det ene udelukker ikke det andet. Det er ikke sådan (i hvert fald ikke i de forhold jeg har været i) at det hele kun går ud på røvfulde.

Det er klart, og forståeligt - jeg tror faktisk ikke at det ER skidenemt at have en afvigende seksualitet (og nu bruger jeg ordet "afvigende" med al mulig respekt: ikke sygt, ikke for folk med "brister", bare udenfor flertallet). Særligt ikke i nogle af de små, småborgerlige danske samfund derude, hvor man helst skal være som alle andre, ellers er man en freak.

Jeg hader bare de ord, som man i BDSM-miljøet bruger om "almindelige" folk - og som du endda selv bruger i dit indlæg, om dig selv. "Vanilla", "vanilje", "økologi", "Hr. og Fru Kaffe." Det fordrer heller ikke ligefrem respektfuld dialog, synes jeg.

Jeg forstår virkelig ikke hvordan vanilla-sex kan opfattes nedladende? Vi bruger det da selv som en betegnelse, for når vi har alm. sex uden knyttere, kæveraslere og falckkassen . Lissom andre kalder det husmandssex, hvem var det nu, Gingersnap?
Økologisk har jeg ikke hørt før, men det vil jeg til at kalde det fremover, når jeg hvisker til kæresten, hvad jeg har lyst til, det er da sødt

Oprindeligt indlæg af DetSorteCirkus

Jeg forstår slet ikke "Hr. og Fru. Kaffe" i Pinks indlæg som en betegnelse for mennesker, der primært er til blid sex/missionær, men som et udtryk for de af dem, der bliver indignerede og sure over, at andre har andre lyster end dem selv.

Jeg ser din pointe, jeg skulle nok have læst indlægget en gang til. Og man ER en Hr. eller Fru Kaffe, hvis man får hønserøv i fjæset over andres sexliv, ingen diskussion dér. Men de andre udtryk, "vanilje" og "økologi" er jeg selv blevet kaldt, af BDSM-dyrkere, og jeg har altid mødt DERES ting med respekt og åbenhed. Så jeg forstår ikke helt behovet for at virke så arrogant, som visse folk i miljøet nogle gange har tendens til. Men jeg kan forestille mig, at det efterhånden er blevet til en rygmarvsreaktion, fordi de selv har mødt en hel masse unuancerede, uoplyste fordomme fra mainstreamere, måske?