Den voldhede debat om "tabermænd" og "gold diggers" har fået mig til at rykke en smule tættere på tasterne - ok, faktisk en hel del og mine fingre er efterhånden ret itchy. Jeg har været en "lurker" på debatten i et stykke tid, men det debaterede emne herinde, i politiken samt i nyhederne fik min opmærksomhed.

Jeg var nemlig på en date i sidste uge - nr. tre i denne piskolde oktober måned. Alle tre dates endte, efter min egen vurdering, komplet miserable. Nærmest pinefulde.

Det er som om, de gerne vil se mere til mig - meget mere...lige indtil de bliver bekendt med mit erhverv, som sjovt nok altid ender som den sidste samtale, inden vores møde afsluttes. Det må vel også betyde, at de finder mig så interessant i starten, at mit erhverv ikke betyder noget...eller? Assumptions assumptions....

Nuvel, jeg er uddannet anæstesisygeplejerske. Jeg er snart 28, og elsker mit arbejde. Trods min relative unge alder, er jeg ret dygtig indenfor mit felt. Jeg har tillige rejst en del med mit arbejde, og har taget en del (livs)erfaring med hjem i den tætpakkede og kompakte bagage. Det er først nu, at jeg føler, at jeg har tid til en kæreste...eller i det mindste have lidt intimitet med en kvinde. Min sidste relation varede 4 år. Det er nogle år siden idet jeg, som nævnt tidligere, har rejst en del.

Jeg hviler normalt i mig selv, men disse tre krampagtige episoder har virkelig påvirket mig på en...sjov og lidt skræmmende måde, tror jeg?

Her på den sidste date oplevede jeg modparten nærmest drukne i sin egen drink, da jeg fortalte hende at jeg er uddannet anæstesissygeplejerske. "Ej, arbejder du så på et plejehjem og tørrer røv på gamle mennesker?!", var hendes reaktion. Jeg måtte pænt forklare hende, at mit job var noget helt andet. Det var dog åbenbart for sent. Ordet "sygeplejerske" var spiddet fast i hendes sind, og den var ikke til at rykke ud igen.

Altså, min løn er jo ikke dårlig (alt er relativt). Den betyder dog ikke så meget for mig. Jeg betaler mine regninger, har ingen gæld, jeg har styr på økonomien (har da en HHX ), og jeg er ikke nærig. Mit andet "hobby" er endda mode/design og min yndlingsdesigner er Raf Simons of Alexander McQueen. Det må da give lidt point?

Nå, men nogenlunde samme scenerie fandt sted i de to tidligere dates i denne piskolde oktober måned. Den sidste her var dog helt klart den værste. Av av.

Jeg forstår det ikke. Jeg har talt med venner og veninder om episoderne. Mine venner siger, "Sådan er de allesammen. De tænker kun på penge, og om du kan forsørge dem" (surprise surprise). Mine veninder siger, "Måske skal du date dem, som har nogenlunde samme interesse og uddannelse som dig. En kvindelig læge vælger højst sandsynlig heller ikke en mandlig sygeplejerske som partner..."

Hmm...kønsroller. Jeg troede vi ville dem til livs? Jeg må indrømme, at jeg er lidt målløs. Måske skulle jeg bare rejse ud igen

Betyder en mands erhverv virkelig så meget for jer kvinder? Skal han tjene mere end jer, før han er attraktiv? Skal han være akademiker som et minimum?

Professionen sygeplejerske, og især anæstesisygeplejerske er altså ikke et taber-arbejde, hvis i spørger mig. Jeg har da et tæt samarbejde med dygtige læger, og varetager da også en del af deres arbejde.

Hmm...