Oprindeligt indlæg af Avataren

PUHA. ENDELIG en, der ikke lavede "stakkels kvinde, det er helt uforståeligt". Grundlæggende er det vel ikke mere uforståeligt end manden er rocker? Hvorfor i alverden skal det være ekstra sært, fordi det er en kvinde? Hvorfor skal hun være lokket og nedbrudt?

Jeg synes, ,denne her tråd skriger af, at der er en generel forståelse for, kvinder er MEGET anderledes end mænd. Det er da ikke mere sært, at denne kvinde ønsker at sætte dette barn i verden end at manden gør det?

Indrømmet... vi VED så ikke, om han er modstander af netop det, men...

Hov, jeg havde overset det her.

Jeg fremstiller eller anser ikke kvinden som en stakkel. Ikke tilnærmelsesvis.

Jeg kan bare bedre forholde mig til, at mænd, som rent faktisk har mulighed for at blive en betydningsfuld del af miljøet, fællesskabet og få den respekt der følger med, vælger at melde sig ind i det miljø, end jeg kan forholde mig til, at en kvinde, som dybest set intet får ud af det, vælger en mand med den relation. Eller vælger en mand på trods af den relation, er det vel så.

For manden er fællesskabet og alt det andet vel det der kompenserer og skaber andre værdier end de gængse, men hvad er det for kvinden? Det er dét, jeg undres over.

Vi kan sagtens oprette en tråd og snakke om mændendes bevægegrunde, helt sikkert, men det er ikke det samme som kvindernes, synes jeg. Det er to forskellige ting, og nu var mit fokus så lige på kvinden, jeg mødte og hendes bevægegrunde.

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Jeg ved tilfældigvis mere om bandemiljøet, end du så tror, kan jeg høre. Og hvor skulle du næsten også vide det fra.

Jeg har siddet med til adskillige politimøder, jeg har været med til at sammensætte deciderede handleplaner for, hvordan man, i min branche, helt konkret forholder sig til banderelaterede.

Derudover har jeg vidnet i to retssager hvor flere bandemedlemmer var tiltalt, og slutteligt, så har jeg, med egne øjne, stået og observeret, hvordan en gruppe rockersupportere endevendte min by og slog to tilfældige unge mænd ned. Fordi de var kommet til at kigge på dem.
Jeg har set, hvordan tre-fire af disse fyre er spurtet efter en ung, 18-årig knægt, hvordan de fik fat i kraven på ham, og hvordan de sparkede ham til han lå helt stille.
Jeg har selv, sådan helt personligt, fået en svingtur henover gulvet på mit sted, fordi jeg prøvede at afværge, at en flok rockersupportere gik løs på en (anden) ung mand der absolut intet havde gjort. Ja, udover at kigge. Jeg troede i al min naivitet ikke, at de ville røre mig, fordi jeg er kvinde, jeg tog fejl. Jeg fik ikke slag eller spark, men jeg fik en rutchetur.
derudover har jeg prøvet, at vi måtte barrikere os på det diskotek, jeg arbejde på, fordi en rocker havde set sig sur på en dørmand og ville komme og skyde ham.

Og du må have mig undskyldt, men der er INGEN af de rockersituationer, jeg kender til, hvor rockerrelaterede har været i nærkontakt med ikke-relaterede der har handlet om selvforsvar. Og undskyld mig en gang til, men hvis man kører rundt i en dyr BMW og konsekvent klæder sig i dyrt mærketøj, så er man heller ikke nødt til at sælgestoffer pga. pengemangel.
Der er folk der slås som selvforsvar, der er folk der sælger stoffer så de har råd til deres eget fix, men det er sgu ikke de rockerrelaterede. Ikke de rockerrelaterede, jeg kender til, hvert fald.

Om folk er 'onde', skal jeg ikke vurdere, og det gør jeg heller ikke. men et ordentligt, civiliseret menneske, bliver man, som rockerrelateret, i mine øjne, aldrig.



Jeg har ikke haft nogen kæreste, der gentagende gange har slået sine kærester.



Ja, og det er netop det, der er kernen i debatten. Jeg kan forstå, at man vælger at være sammen med en fyr, som man håber og tror på ændrer sig, fordi det er dét, han giver udtryk for. Jeg kan ikke forstå, at man vælger at være sammen med en fyr der er højtstående i en eller anden supportergruppe og med en ambition om, at rykke endnu højere op i hierarkiet. Kan du ikke se forskellen?



Yes yes. Og måske får han en åbenbaring, bliver nykristen og vinder 30 millioner i Lotto. Jeg er all in for at man tager chancer i sit liv, og springer ud i tingene, på alle andre områder, end det at få børn. 'Måske skal din far sidde inde i fem år', 'Måske bliver din far skudt i hovedet', 'Måske skyder din far en anden i hovedet' Måske er bare ikke godt nok her.

Til det første: Du har jo et billede af at de er så forfærdelige mennesker og det er forståeligt med tanke på hvad du har været udsat for, men du har set den ene side, ikke den anden. Måske det er derfor du undrer dig?

Til den sidste del: Du har ikke taget den del med ind, hvor min konklusion faktisk er: At det er kærlighed og at der spiller psykologiske faktorer ind, dét var min pointe. At ikke alle er så "kloge" som du (og jeg ) at vi vælger bankrådgiveren i stedet for ham den kriminelle.

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Ilovelife; nu læste jeg så resten af dine indlæg og også, at din kæreste havde haft tidligere tilknytning til en bande.
At jeg simpelthen ikke kan komme i tanke om, hvordan man er medlem af en sådan bande, og bliver accepteret af de andre, uden at have tatoveringer, sælge narko eller på nogen anden måde tage del i den typiske adfærd, forstår jeg så vitterligt ikke. Altså, hvad lavede han der så? Sådan som du fremstiller din kærestes tid i bandemiljøet, lyder han jo nærmest som en spejderdreng i forhold til de ting, jeg har oplevet og hørt om.

Anyways, dét, jeg ville sige var egentligt, at jeg synes der er betydelig forskel på, om man er sammen med et tidligere bandemedlem som har lagt det bag sig, og på om man er sammen med et aktivt bandemedlem der stræber for at nå højere. Stor, stor forskel.

Fordi det jeg også prøver at sige er at der er mange sider og former af én sag. Banden han har været medlem af har ikke været en rockerbande kan jeg fortælle, så det er måske ikke den typiske bande du har i tankerne. Men det er en bande og der sker de samme ting.

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Og nej, jeg forstår heller ikke, at man kan være kæreste med en kriminel, jeg forstår det dog lidt mere, end jeg forstår, at man vælger at ville opdrage et barn med en.

Que? Hvad hvis kvinden også var kriminel, var det så i orden? Eller er det kun mænd der er sådan nogen farlige nogen? Hvad hvis kvinden selv er banderelateret? Eller er det kun noget dumme mænd kan være?

Oprindeligt indlæg af ilovelife

Til det første: Du har jo et billede af at de er så forfærdelige mennesker og det er forståeligt med tanke på hvad du har været udsat for, men du har set den ene side, ikke den anden. Måske det er derfor du undrer dig?

Til den sidste del: Du har ikke taget den del med ind, hvor min konklusion faktisk er: At det er kærlighed og at der spiller psykologiske faktorer ind, dét var min pointe. At ikke alle er så "kloge" som du (og jeg ) at vi vælger bankrådgiveren i stedet for ham den kriminelle.



Fordi det jeg også prøver at sige er at der er mange sider og former af én sag. Banden han har været medlem af har ikke været en rockerbande kan jeg fortælle, så det er måske ikke den typiske bande du har i tankerne. Men det er en bande og der sker de samme ting.

Jeg havde ikke taget det sidste i dit indlæg med, fordi vi var ret enige lige dér.

Og altså, jo. Jeg ved godt, at miljøet har andre sider. Selvfølgelig ved jeg det. Jeg ved også godt, at medlemmerne af diverse bander er mennesker, mænd, og at de sikkert også engang i mellem kommer hjem med en buket blomster og fortæller deres kærester og koner, at de er dejlige og smukke. Dét, jeg ikke forstår, er, hvordan det på nogen måde kan kompensere for alt det andet lort. Det er dét, jeg også har nævnt flere gange, det med at ABSTRAHERE. (Undskyld, jeg råber, men det er altså bare fordi, jeg så gerne vil understrege pointen.)

Altså, om så han var jordens mest hengivne, kærlige, opmærksomme og omsorgsfulde ægtemand, havde 100 millioner på kontoen og i øvrigt besad en pik på en halv meter, så ville det bare stadig ikke være nok, for mig, til at jeg kunne lade være med at tænke på alt det andet. Volden, stofferne og alt, hvad de ellers står for og beskæftiger sig med. Det ville præge mit syn på manden i sådan en grad, at jeg nok bare ikke kunne forelske mig i ham eller blive ved med at elske ham, hvis jeg først fandt ud af det senere.

Oprindeligt indlæg af humsebjoernen

Que? Hvad hvis kvinden også var kriminel, var det så i orden? Eller er det kun mænd der er sådan nogen farlige nogen? Hvad hvis kvinden selv er banderelateret? Eller er det kun noget dumme mænd kan være?

Nej. Men hvis du gerne vil tillægge mig en helt masse holdninger, du selv fantaserer dig til, så fyrer du den bare af.

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Jeg havde ikke taget det sidste i dit indlæg med, fordi vi var ret enige lige dér.

Og altså, jo. Jeg ved godt, at miljøet har andre sider. Selvfølgelig ved jeg det. Jeg ved også godt, at medlemmerne af diverse bander er mennesker, mænd, og at de sikkert også engang i mellem kommer hjem med en buket blomster og fortæller deres kærester og koner, at de er dejlige og smukke. Dét, jeg ikke forstår, er, hvordan det på nogen måde kan kompensere for alt det andet lort. Det er dét, jeg også har nævnt flere gange, det med at ABSTRAHERE. (Undskyld, jeg råber, men det er altså bare fordi, jeg så gerne vil understrege pointen.)

Altså, om så han var jordens mest hengivne, kærlige, opmærksomme og omsorgsfulde ægtemand, havde 100 millioner på kontoen og i øvrigt besad en pik på en halv meter, så ville det bare stadig ikke være nok, for mig, til at jeg kunne lade være med at tænke på alt det andet. Volden, stofferne og alt, hvad de ellers står for og beskæftiger sig med. Det ville præge mit syn på manden i sådan en grad, at jeg nok bare ikke kunne forelske mig i ham eller blive ved med at elske ham, hvis jeg først fandt ud af det senere.

Jeg synes ikke der er særlig stor forskel på dét at være sammen med et bandemedlem, og dét at være sammen med en voldsmand, udover at volden bliver udøvet på forskellige mennesker. Så jeg kan stille samme spørgsmål: Hvorfor bliver man i et forhold hvor man bliver slået på? Kærlighed. Og ofte de psykologiske faktorer, der nu kan spille ind.

Jeg tror ikke altid det er gennemtænkt og udviklingen sker gradvist. Da jeg var yngre kendte jeg nogle drenge og piger som boede i samme gård som mig. Vi hang sammen efter skole og voksede op sammen. Når jeg tænker tilbage, har nogle af de fyre virkelig været nogle 'skidte knægte' der siden er endt i noget lignende det miljø, Aimajam beskriver. Og den gang jeg hang sammen med dem, var der allerede tydelige tegn på, at noget var 'off'. Men dengang så jeg det ikke rigtig, lidt ballade havde vi jo allesammen lavet, og så tog nogle det lidt længere og begyndte at lave noget rigtigt møg.

Når jeg tænker tilbage var det jo stadigvæk mine venner, men jeg forholdt mig ikke rigtig kritisk til det de foretog sig og måden de opførte sig på. Jeg brugte meget af min tid på skole og ballet, og det tror jeg egentlig blev min redning. For selvom jeg ville ønske at jeg kunne sige at jeg ALDRIG ville have slået mig ned med sådan en fyr, må jeg jo nok indrømme at det sikkert havde set anderledes ud, hvis jeg ikke havde fortsat med at tage mig en uddannelse. Flere af de tøser havde ikke, som jeg, andre omgangskredse. De klarede sig dårligt i skolen. Så jeg tror egentlig ikke, at man skal være ekseptionelt dum eller uvidende om konsekvneser for at ende sådan. Men når man har kendt de her drenge fra barnsben og gradvist har set dem eskalere fra cykeltyveri, over stoffer til hård kriminalitet, så virker det måske ikke så overvældende, tænker jeg 'Det er jo Dennis, som jeg har kendt i så mange år'. Så har man nok mere tendens til at se mennesket bag og rationalisere/forsvare dårlige beslutninger som ens venner eller partner tager.

Jeg ved ikke om det giver mening, men jeg tror de færreste af de piger som du, TS, beskriver, nødvendigvis har søgt sådan en mand helt bevidst. Jeg tænker snarere, at man har haft omgang med det miljø i lange perioder og så finder man sig en partner inden for det, og fordi man har været en del af det selv, virker det ikke så voldsomt.

Oprindeligt indlæg af humsebjoernen

Que? Hvad hvis kvinden også var kriminel, var det så i orden? Eller er det kun mænd der er sådan nogen farlige nogen? Hvad hvis kvinden selv er banderelateret? Eller er det kun noget dumme mænd kan være?

Ej, sådan seriøst, jeg kan mærke, at det her trigger min irritationsnerve. Kan det virkelig passe, at man død og pine er nødt til, at disclaime i alt hvad man skriver? Virkelig? Faktisk, ik'? Så HAR jeg, et par gange i tråden, skrevet 'eller kvinde, for den sags skyld' netop for at undgå, at nogen skulle føle sig ramte eller invitere til endnu en af de der efterhånden enerhverende kønsdebatter. Og det er, undskyld mig, bare forbandet latterligt at jeg skal sidde her og forsvare, at jeg ikke havde forholdt mig anderledes, såfremt kønnene var anderledes. Det var de bare ikke i denne konkrete situation, og det er de generelt ret sjældent i tilsvarende, derfor ville det heller ikke give en skid mening at sidde og kønsneutralisere.

For nej, gu fanden er det sgu da ikke en skid bedre, om det var KVINDEN der var rockerrelateret. nu er det så bare sådan, at man, mig bekendt, ikke KAN optages i hverken rockergrupperne eller rockersupportergrupperne, hvis man er kvinde, og derfor var det alligevel lidt nærliggende at omtale rockerne som hankøn, sådan helt generelt.

Og ja, jeg undrede mig over kvindens bevægegrunde. i det hele taget, og ikke fordi hun er kvinde.

Oprindeligt indlæg af ilovelife

Jeg synes ikke der er særlig stor forskel på dét at være sammen med et bandemedlem, og dét at være sammen med en voldsmand, udover at volden bliver udøvet på forskellige mennesker. Så jeg kan stille samme spørgsmål: Hvorfor bliver man i et forhold hvor man bliver slået på? Kærlighed. Og ofte de psykologiske faktorer, der nu kan spille ind.

Hvis vi antager, at den voldsmand du omtaler, er kendt og dømt for notorisk at banke sine kærester, og man, på trods af den viden, vælger at indgå i et forhold, så er jeg enig med dig.

Hvis man forelsker sig i en mand og senere må erfare, at han er voldelig, så kan jeg godt sætte mig ind i, at det kan være svært at bryde med ham, fordi man jo er 'fanget', altså, man ER forelsket eller elsker. Jeg kan forstå, at det kan være et svært skridt at tage, men jeg kan ikke forstå, at det er så svært, at man slet ikke gør det. Altså, da det skete for mig, forlod jeg jo manden. Og havde jeg vidst på forhånd, at han havde den, ehm, brist, var jeg aldrig blevet forelsket i ham.