Oprindeligt indlæg af Aimajam

Hende jeg kender er ret lækker, faktisk. Og de piger/kvinder jeg har set hænge ud med de rockerrelaterede jeg har 'stiftet bekendtskab' med, har også allesammen været flotte piger. Altså, der har da været nogle fællestræk, en del nylonhår, håndledstatoveringer, kunstige negle og den slags, men det har ikke været sådan helt slemt over-the-top-dullet, du ved. Altså, almindeligt kønne piger, synes jeg.

Av av.. jeg har en tatoo på håndleddet, og har i perioder haft både negle og extentions

MEN.. jeg har set det samme som dig. Og ja, jeg har været kæreste med en rocker relateret. Eller - det var han egentlig ikke som sådan. Altså han var ikke medlem af nogen supportgruppe hvis det er det der menes.

Jeg har kun læst tråden hertil, så måske gentager jeg nogen ting andre evt har skrevet. Men jeg vil gerne fortælle om det fra den anden side af.

Jeg var sammen med N i ca 5 år. Vi boede dog ikke sammen. Og efter vi gik fra hinanden havde vi så senere 1½ års on/off forhold, der sluttede for 3 år siden. Men ehh.. ja, han kendte en del HA'ere, og dermed kom jeg også til at kende dem/møde dem. N har aldrig arbejdet i den tid jeg kendte ham. Han var psykopat, så han passede nok ikke rigtig ind, og havde svært ved at indordne sig regler. I stedet for ernærede han sig som kokain pusher. Og lavede indbrud. Smukt.

De her ting vidste jeg jo godt. Dog ikke fra starten af. Jeg mødte ham jo bare gennem en fælles bekendt, og alting var totalt magisk mellem os. Men altså.. ja, jeg har jo sådan set accepteret de ting han gjorde. Jeg vidste jo godt objektivt at det var helt helt forkert. Og min familie og udestående venner vidste intet om dette. Min familie gør stadig ikke. For mig er det et spørgsmål om at jeg altid er blevet tiltrukket af de "farlige mænd". Mine 2 andre længere forhold som voksen har også været med kriminelle psykopater (ham jeg boede med + N har begge fået diagnosen ved en psykiater. Og den sidste er der ingen tvivl om overhovedet). Den ene boede jeg med i 5 år, og den anden kendte jeg ½ år. Udover dem har jeg været on/off kæreste med et Bandidos medlem. Dog i kortere tid, og aldrig særlig seriøst. Resten af mine forhold har også været til bad guys stort set. De normale fandt jeg enormt kedelige. Såeehh, ja, der tegner sig vel en slags mønster.

Jeg kan jo kun svare udfra min egen erfaring. Men jeg tror på at de piger/kvinder der indgår i de forhold ofte har et eller andet psykisk. Jeg er selv borderline (+ lider af angst og depressioner). Og jeg har altid haft ret stort behov for spænding og adrelalin kick i mit liv. Og det fik jeg jo totalt sammen med N. Vores forhold var meget stormfuldt til tider (men ingen vold), men som regel havde vi det fantastisk. Og jeg oplevede så meget sammen med ham. Jeg havde BRUG for det for at føle at jeg levede. For at tomheden inden i mig forsvandt. Og jeg tændte nok et eller andet sted på hele den "magt" han havde i det miljø. Og det blev automatisk mere og mere til min verden også.

I dag er jeg et helt andet sted. Jeg har ikke været i et forhold (eller nærkontakt med mænd overhovedet) i snart 2 år. Efter jeg sagde stop med N, der indgik jeg i forhold med den sidste psykopat (i ½ år). Grimt forhold. Lidt tid efter finder jeg ny kæreste, som jeg er sammen med ½ års tid. Det ender meget meget grimt, og jeg knækker helt sammen. Og her er jeg stadig somehow. Så den måde jeg har levet mit liv på har da haft ret store konsekvenser for mig. Bla mht min sygdom. Det var mit første forhold der, der kombineret med min opvækst fik trigget borderlinen helt. Og jeg har jo så selv kørt det hele længere og længere ud. Nu er jeg her hvor min angst har taget ret meget over, og holder det vilde og impulsive tilbage. Hvilket vel også er godt nok hvis man nu skal vælge. Men en mellemting havde da været at foretrække.

Puuh, det er blevet langt det her.. men jeg ved sgu ikke om man kan generalisere alle kvinder på den her måde. Det kan man nok ikke. Men jeg tror mange vil ende på samme måde som mig. På et eller andet tidspunkt.

Jeg har en veninde som boede sammen med/fik barn med en HA'er (lærte hende at kende gennem ham). De er ikke sammen i dag, og hun har haft utrolig mange problemer mht samvær osv. Så vil han have barnet fuld tid, så vil han slet ikke se ham osv. Og hun har også haft sin nedtur overnpå det hele. På trods af dette, så har jeg kunne se at hun også stadig vælger mænd som ikke er helt gode for hende. Så ja, jeg tror der er meget mønster i det.

Oprindeligt indlæg af Pink-Moustache

Af samme grund svarer jeg gerne så godt jeg kan.

Okay, altså. Jeg har tænkt på noget, det er ikke noget, der som sådan er relevant eller brugbart for denne debat, tror jeg, og det er udelukkende af nysgerrighed, jeg spørger, så hvis ikke du vil svare, så er det virkeligt toalt ok. Altså, der er jo sådan set ikke noget 'i det' for dig, kan man sige.

Men jeg tænker på, hvordan du mødte ham? Altså kom du i forvejen i miljøet? Og hvis ikke, hvordan fandt du så ud af, at han var HA'er?

Og har du familie? Kender de til ham? Hvordan tager de det?

Hov, jeg vil lige tilføje noget.. jeg vidste et eller andet sted godt med mig selv inderst inde under hele forholdet, at det ikke ville holde i længden. At vi ikke skulle have børn sammen. Eller bo sammen. At det ikke var ment som for evigt. Men alligevel var det meget meget svært at slippe ham. Og jeg blev nød til at være hård og cutte alt kontakt. Skifte tlf nr og få det hemmeligt osv. Holde mig væk fra steder jeg vidste han kom. Ellers ville jeg ikke kunne stå imod.

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Yes, jeg læste lige resten af dit indlæg, efter jeg havde postet mit. Jeg havde bare så travlt med at få svaret. Og ja, jeg tror sådan set, du har ret i det andet. Men altså, det forstår jeg jo heller ikke.

Og igen, altså, en ting er, at gå ind i et forhold til et menneske, man tror, er ordentligt og fint og alt det, for så at finde ud af INDE midt i forholdet et sted, at han/hun er rockerrelateret eller slår. Så ER man jo lissom fanget i al det der kærlighed, og så kan jeg godt relatere til, at det kan være sværere at gå.

En anden ting er, at vide på forhånd, at det menneske (M/K) man forelsker sig i, er rockerrelateret eller dømt for at have banket alle sine tidligere kærester.

Det er sidstnævnte, jeg har meget, meget svært ved at sætte mig ind i.

Men det ved man jo sjældent og hvis man gør så tror jeg da heller ikke bevidst man går efter at ville være partner med personen. Man vælger jo ikke hvem man forelsker sig i, det sker bare.

Jeg forstår det heller ikke, da jeg ikke selv har stået i sådan en situation, jeg forstår ikke følelserne og tankerne, men jeg forstår at det ikke er så ligetil. Jeg forstår at kærlighed kan gøre meget ved én og at dét er nok til at overskygge alt andet.

Men jeg vil ikke påstå at jeg aldrig ville kunne stå samme sted, for alt er muligt. Selv for os fornuftige mennesker

Oprindeligt indlæg af Fede_Dorit

Uden at have sat mig yderligere ind i Peter Lundins kvindetække eller generelt have læst op på artikler om emnet, så tror jeg for det første ikke at han vader i kvinder, hvis du med det mener (og sådan læser jeg det) at en ikke lille del af kvindekønnet er tiltrukket af (typer som) Peter Lundin.

Og for det andet, så tror jeg helt sikkert godt du kan regne med, at det er en bestemt slags kvinder som vil vælge at involvere sig med, og falde for, den slags mænd. Og at der er en dybtliggende årsag til dette, som skal findes hos de enkelte kvinder, og ikke bare i en forklaring om at "tiltrækning ikke er rationel". F.eks. at hun grundet traumatiske tidligere oplevelser, som gør at hun ikke formår at se rationelt på det, føler trang til at "redde" den slags mænd.



Noget andet er at der i mine øjne er stor forskel på om det man tiltrækkes af, er det samme som det man ukritisk vil opsøge og vælge at involvere sig i.

Nu er jeg ikke selv draget af seriemordere, og kan overhovedet ikke sætte mig ind i den fascination (eller hvad det er) nogle kvinder har af dem. Men jeg kan da godt huske at jeg som ung teenagespige så det der klip med Peter Lundin male sig i hovedet, og tænkte at han var lækker - altså bare på sådan en helt objektiv kun-forholde-mig-til-hans-udssende måde.
Men derfra, og så til at tænke: "Hmm, jeg tror sgu lige jeg skriver et brev og forsøger at få kontakt med Hr. lækkermås der, som har parteret 2 små børn og slået sin egen mor ihjel" der er eddermandme langt
Nu ved jeg godt at tiltrækningen kan, og ofte vil, gå på så mange andre ting end udseendet, og derfor er mit eget eksempel her nok egentligt ret dårligt.. men det var det eneste jeg lige kunne komme på i denne sene nattetime

Men altså.. jeg nægter simpelthen ikke tro på at de kvinder som tager et valg om at kontakte en mand som Peter Lundin, er bare nogenlunde raske og velafbalancerede kvinder, som er opvokset i et velfungerende hjem, og derudover generelt har haft en god og tryg barndom. For i så fald ville de stoppe sig selv allerede inden de havde fundet brevpapiret frem.. nej, jeg retter lige mig selv; de ville sgu ikke engang fristes af ideen om at tage kontakt til ham.

Ligeså vel har jeg svært ved at tro at kvinden i startsindlægget skulle være en ellers stabil velfungerende kvinde, med et godt selvværd, og en god barndom bag sig. (tilføjelse: selvfølgelig har alle mennesker issues i større el. mindre grad, og måske er det i virkeligheden ganske få kvinder der reelt passer på den rosenrøde beskrivelse ovenfor. Men I ved hvad jeg mener her - at vi taler om kvinder med nogle mere dybtliggende problemer og selvværds-issues her).


Derfor mener jeg ikke at man kan konkludere at det bare skyldes/handler om "tiltrækning ikke er rationel". For nej, det er den helt sikkert ofte ikke.
Men jeg tror at der er grund til at man tiltrækkes at de personer, som man nu engang gør. For vi tiltrækkes jo alle hver især af forskellige slags mennesker, og også af forskellige personer på forskellige tidspunkter i vores liv. (ved at flertallet af os tiltrækkes af lignende træk/personer rent udseendsmæssigt, men jeg refererer ikke til den fysiske tiltrækning her).

Og jeg tror slet slet ikke er tilfældigt hvem vi hver især -eller på et givent tidspunkt i vores liv- tiltrækkes af og falder for.




Puuh, undskyld mine indlæg altid bliver så lange. Jeg bliver ved med at komme i tanke om noget mere undervejs, som jeg også liiige vil have med

Jeg tror Adagio tænker på at Lundin vidst er blevet gift med 3 forskellige kvinder mens har siddet i fængsel og vidst har haft endnu flere "kødetlige besøg" over årene. Tror ikke der blev tænkt på kvindekønnet, eller en overvejende del af det, generelt.
Nu kører der jo den tråd om ham der har forsøgt at date tusindvis af kvinder, uden at nogen vil have ham. Og ifølge den tråd er han ret gennemsnitlig og normal, så kan man jo undre sig over hvorfor flere kvinder vælger Lundin, mens ingen vælger manden fra tråden??
Og det er vel også lidt det TS er inde på, hvorfor vælge den kriminelle rocker, når der er mere almindelige mænd, man kunne få børn med? Mit eneste bud må være badboy effekten, det at de er spændende/farlige?

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Pink, jeg har virkelig, virkelig svært ved at sætte mig ind i dit valg. Eller, svært ved er ikke engang dækkende, for det er mig egentlig totalt umuligt, men uanset synes jeg bare lige, at jeg ville sige, at jeg synes det er så fedt, at du har lyst til at svare, det gør unægteligt debatten noget mere nuanceret. Så tak for det. Og hey, det samme til ilovelife.

Enig! Jeg har stadig svært ved at forstå valget, men det er da skønt at få muligheden for forståelse...

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Ej, sådan seriøst, jeg kan mærke, at det her trigger min irritationsnerve. Kan det virkelig passe, at man død og pine er nødt til, at disclaime i alt hvad man skriver? Virkelig? Faktisk, ik'? Så HAR jeg, et par gange i tråden, skrevet 'eller kvinde, for den sags skyld' netop for at undgå, at nogen skulle føle sig ramte eller invitere til endnu en af de der efterhånden enerhverende kønsdebatter. Og det er, undskyld mig, bare forbandet latterligt at jeg skal sidde her og forsvare, at jeg ikke havde forholdt mig anderledes, såfremt kønnene var anderledes. Det var de bare ikke i denne konkrete situation, og det er de generelt ret sjældent i tilsvarende, derfor ville det heller ikke give en skid mening at sidde og kønsneutralisere.

For nej, gu fanden er det sgu da ikke en skid bedre, om det var KVINDEN der var rockerrelateret. nu er det så bare sådan, at man, mig bekendt, ikke KAN optages i hverken rockergrupperne eller rockersupportergrupperne, hvis man er kvinde, og derfor var det alligevel lidt nærliggende at omtale rockerne som hankøn, sådan helt generelt.

Og ja, jeg undrede mig over kvindens bevægegrunde. i det hele taget, og ikke fordi hun er kvinde.

Du fik det virkelig formuleret skidt, så. Og der stod altså ikke noget om rockere i oplægget, bare banderelateret.

Oprindeligt indlæg af adagio

Jeg tror såmænd heller ikke de er helt "normale", men jeg tror stadig det er et udtryk for noget grundlæggende kvindeligt - at være tiltrukket af farlige mænd.

Din udtalelse provokerer mig ærlig talt rigtig meget. For JA, der er da sikkert en del kvinder, der tiltrækkes af "farlige" og evt. kriminelle mænd, men mange af os (de fleste af os, efter min vurdering) vil ikke røre dem med en ildtang. Vi foretrækker en sød, rar og GOD mand, der behandler andre ordentligt. Og jeg er ærlig talt træt af at få at vide, at kvinder altid vil have "bad boys" for det kan jeg slet ikke genkende.

Og bare lige for at få det på det rene: den gode mand, som jeg snakker om, er ikke en vatpik... Han er en mand, der gerne tager beslutninger, tager føringen og har ambitioner, men som opfører sig ordentligt og behandler andre godt

Og for at svare på tråden, så forstår jeg heller ikke kvinder, der vælger at sætte børn i verden med en kriminel mand. Og jeg tror ofte, de kvinder der konsekvent tiltrækkes af "bad boys", eller hvad vi nu skal kalde dem, har nogle problemer, der gør, at de ikke altid vil det bedste for sig selv.