Jeg har virkelig også brugt lang tid på at overveje mange menneskers bevægegrunde for alle mulige (ifølge mig) forargelige beslutninger og handlinger. Det kunne f.eks. være som i dit eksempel.

I bund og grund tror jeg det kan koges ned til: De tænker bare ikke længere end det og/eller de er slet ikke bevidste om hvilke konsekvenser deres valg får - konkret i dette tilfælde: kvinden er slet ikke reflekterende og "klog" nok til at forstå hvilke konsekvenser hendes/deres handlinger får for barnet.

Det er trist, og jeg kan også sommetider blive helt håbløst frustreret over at man som udestående ikke kan gøre noget i den slags situationer.. eller bare generelt, at der ikke er nogen der kan gøre noget, for at forhindre disse ting.
Men det kan man jo bare desværre ikke i mange tilfælde. Som i dette tilfælde hvor jeg allerede forudser at dette barn næppe vil vokse op som et balanceret og velfungerede individ. Men man kan jo forbyde el. forhindre kvinden i at blive gravid med en kriminel, eller få kommunen til at tvangsfjerne barnet, og samtidig skaffe et nyt velfungerende hjem som barnet kan vokse op i, på dette grundlag.

Så man er nødt til bare ligge den fra sig, og så håbe på det bedste (for barnet i dette tilfælde). Men min frustration går også på at jeg ved at det ofte netop er børn som disse, der vokser op og selv bliver nøjagtig som mor el. far. Og hvordan hulen bryder man den spiral?? ..altså set fra et samfundsmæssigt perspektiv. Den er svær.

Det nemmeste ville jo være hvis vi bare kunne tvangssterilisere "den slags mennesker" Men den tankegang holder jo bare ikke rigtigt vand i den virkelige verden ift. individets rettigheder, hvordan man rent praktisk afgør hvem dette skal være gældende for, hvem der skal stille sig til dommer overfor de valg osv.

Men den slags primitive løsningsforslag popper op i mit hoved når jeg som pædagog igen og igen møder børn med en adfærd som gør det svært at finde sympati for dem - lige indtil man møder/oplever deres forældre, og dette istedet forvandles til medfølelse for barnet, og en frustration over de hjem nogle børn er tvunget til at vokse op i

Så jo, jeg forarges også, og også i en grad der kan gøre mig helt frustreret.

Og hvorfor vader Peter Lundin rundt i kvinder? Mændene fremstår vel stærke på en eller anden måde der er tiltrækkende på "urkvinder". Tiltrækning er ikke rationel. Hvis man googler "why do women fall for serial killers" får man en hoben artikler.

Jeg tænker lidt at rockertyperne som regel er mennesker, der har brug for "nogen i ryggen" - mennesker, der ikke kan/vil stå alene i livet. De har brug for det netværk og den sikkerhed gruppen kan give. Kvinder, der vælger den slags mænd - ubevidst - har det på samme måde. De har brug for at nogen har deres ryg, selvom det viser sig ved vold eller dårlig behandling fra hans side af.

Der er ingen, der siger at barnet vil tage skade af at vokse op i dét miljø, selvom faren er overhængende stor. Man kan også håbe at forældrene kommer til fornuft eller bare at mor'en gør og kommer ud af miljøet. Det er jo set før.

Tilbage er der vel kun at sørge for at opretholde en vis kontakt til hende (og barnet), hvis dagen kommer og hun vil videre, så er man der i nærheden, hvis det er.

Tak for jeres svar, so far.
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er ude på, på forhånd, at dømme noget barn til at få en frygtelig opvækst, egentlig ved jeg meget lidt om, hvordan denne kvindes evner udi noget som helst er. Jeg forstår bare virkelig ikke, at man, uanset hvor stærk tiltrækningen så end er, vælger et barn med et menneske der, helt åbenlyst, ikke er interesseret i at indordne sig, som begår alvorlig kriminalitet og som generelt har et lavt moralkodeks.

Altså, man kan vel tiltro sig selv nok så gode evner som forælder, men hvis den anden ikke har, kan det jo, uanset hvad også fucke gevaldigt op.

Jeg kender hende slet ikke godt nok til, at jeg på den måde ville kunne gøre noget eller støtte hende. Eller, jo, hvis hun kom og bad om et lyttende øre eller råd eller den slags, så ville jeg da være der, men det gør hun ikke. Vi kender slet ikke hinanden personligt på den måde. Vi small talker bare sådan lidt af høflighed, når vi mødes, fordi jeg engang kendte hendes søsters tidligere kæreste eller et eller andet i den stil.

Oprindeligt indlæg af adagio

Og hvorfor vader Peter Lundin rundt i kvinder? Mændene fremstår vel stærke på en eller anden måde der er tiltrækkende på "urkvinder". Tiltrækning er ikke rationel. Hvis man googler "why do women fall for serial killers" får man en hoben artikler.

Uden at have sat mig yderligere ind i Peter Lundins kvindetække eller generelt have læst op på artikler om emnet, så tror jeg for det første ikke at han vader i kvinder, hvis du med det mener (og sådan læser jeg det) at en ikke lille del af kvindekønnet er tiltrukket af (typer som) Peter Lundin.

Og for det andet, så tror jeg helt sikkert godt du kan regne med, at det er en bestemt slags kvinder som vil vælge at involvere sig med, og falde for, den slags mænd. Og at der er en dybtliggende årsag til dette, som skal findes hos de enkelte kvinder, og ikke bare i en forklaring om at "tiltrækning ikke er rationel". F.eks. at hun grundet traumatiske tidligere oplevelser, som gør at hun ikke formår at se rationelt på det, føler trang til at "redde" den slags mænd.



Noget andet er at der i mine øjne er stor forskel på om det man tiltrækkes af, er det samme som det man ukritisk vil opsøge og vælge at involvere sig i.

Nu er jeg ikke selv draget af seriemordere, og kan overhovedet ikke sætte mig ind i den fascination (eller hvad det er) nogle kvinder har af dem. Men jeg kan da godt huske at jeg som ung teenagespige så det der klip med Peter Lundin male sig i hovedet, og tænkte at han var lækker - altså bare på sådan en helt objektiv kun-forholde-mig-til-hans-udssende måde.
Men derfra, og så til at tænke: "Hmm, jeg tror sgu lige jeg skriver et brev og forsøger at få kontakt med Hr. lækkermås der, som har parteret 2 små børn og slået sin egen mor ihjel" der er eddermandme langt
Nu ved jeg godt at tiltrækningen kan, og ofte vil, gå på så mange andre ting end udseendet, og derfor er mit eget eksempel her nok egentligt ret dårligt.. men det var det eneste jeg lige kunne komme på i denne sene nattetime

Men altså.. jeg nægter simpelthen ikke tro på at de kvinder som tager et valg om at kontakte en mand som Peter Lundin, er bare nogenlunde raske og velafbalancerede kvinder, som er opvokset i et velfungerende hjem, og derudover generelt har haft en god og tryg barndom. For i så fald ville de stoppe sig selv allerede inden de havde fundet brevpapiret frem.. nej, jeg retter lige mig selv; de ville sgu ikke engang fristes af ideen om at tage kontakt til ham.

Ligeså vel har jeg svært ved at tro at kvinden i startsindlægget skulle være en ellers stabil velfungerende kvinde, med et godt selvværd, og en god barndom bag sig. (tilføjelse: selvfølgelig har alle mennesker issues i større el. mindre grad, og måske er det i virkeligheden ganske få kvinder der reelt passer på den rosenrøde beskrivelse ovenfor. Men I ved hvad jeg mener her - at vi taler om kvinder med nogle mere dybtliggende problemer og selvværds-issues her).


Derfor mener jeg ikke at man kan konkludere at det bare skyldes/handler om "tiltrækning ikke er rationel". For nej, det er den helt sikkert ofte ikke.
Men jeg tror at der er grund til at man tiltrækkes at de personer, som man nu engang gør. For vi tiltrækkes jo alle hver især af forskellige slags mennesker, og også af forskellige personer på forskellige tidspunkter i vores liv. (ved at flertallet af os tiltrækkes af lignende træk/personer rent udseendsmæssigt, men jeg refererer ikke til den fysiske tiltrækning her).

Og jeg tror slet slet ikke er tilfældigt hvem vi hver især -eller på et givent tidspunkt i vores liv- tiltrækkes af og falder for.




Puuh, undskyld mine indlæg altid bliver så lange. Jeg bliver ved med at komme i tanke om noget mere undervejs, som jeg også liiige vil have med

Nu... behøver det jo ikke være et aktivt valg, at få et barn. Barnet kan være blevet til ved et uheld, og hun kan enten være imod abort, eller, nu hun var gravid, have besluttet at det barn skulle hun have.

Faktisk stiller jeg mig mere uforstående overfor at have en kriminel kæreste, hvis jeg skal være helt ærlig...

Oprindeligt indlæg af Anne-Lise

Nu... behøver det jo ikke være et aktivt valg, at få et barn. Barnet kan være blevet til ved et uheld, og hun kan enten være imod abort, eller, nu hun var gravid, have besluttet at det barn skulle hun have.

Faktisk stiller jeg mig mere uforstående overfor at have en kriminel kæreste, hvis jeg skal være helt ærlig...

Du har helt ret, og jeg overvejede også, om det var nødvendigt med en disclaimer a la: Der tages naturligvis udgangspunkt i, at der ikke er tale om, hvad der reelt føles som et aktivt valg for kvinden. Dvs. graviditet der er opdaget for sent, modstand af abort og andre tænkte eksempler.

Og nej, jeg forstår heller ikke, at man kan være kæreste med en kriminel, jeg forstår det dog lidt mere, end jeg forstår, at man vælger at ville opdrage et barn med en.

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Du har helt ret, og jeg overvejede også, om det var nødvendigt med en disclaimer a la: Der tages naturligvis udgangspunkt i, at der ikke er tale om, hvad der reelt føles som et aktivt valg for kvinden. Dvs. graviditet der er opdaget for sent, modstand af abort og andre tænkte eksempler.

Og nej, jeg forstår heller ikke, at man kan være kæreste med en kriminel, jeg forstår det dog lidt mere, end jeg forstår, at man vælger at ville opdrage et barn med en.

Det kan jo være noget så enkelt som at hun synes han er et godt menneske? Ja, okay, han stjæler biler - men i det mindste slår han mig aldrig!

I øvrigt vil jeg gerne rette mit oprindelige indlæg til at det jeg virkelig ikke forstår er kvinder (eller mænd) der er sammen med en kæreste de tror de kan ændre på. Dét fatter jeg hat af. "Han er den perfekte kæreste, bortset fra at han er kriminel, men det skal jeg nok få fixet."Undskyld, men du er godt klar over at din kæreste er et voksent menneske og fuldt ud i stand til, på egen hånd, at træffe de valg der skal træffes?

Jeg ville fint kunne acceptere at min (fiktive) kæreste ikke var perfekt; men aldrig ville jeg gå ud fra at jeg kunne få ham ud af fx alkoholisme (der i øvrigt ville være en dealbreaker) eller at jeg kunne træne ham til at vende toiletrullen rigtigt (hvilket jeg ville lære at leve med).

Oprindeligt indlæg af Fede_Dorit

Men altså.. jeg nægter simpelthen ikke tro på at de kvinder som tager et valg om at kontakte en mand som Peter Lundin, er bare nogenlunde raske og velafbalancerede kvinder, som er opvokset i et velfungerende hjem, og derudover generelt har haft en god og tryg barndom. For i så fald ville de stoppe sig selv allerede inden de havde fundet brevpapiret frem.. nej, jeg retter lige mig selv; de ville sgu ikke engang fristes af ideen om at tage kontakt til ham.

Jeg tror såmænd heller ikke de er helt "normale", men jeg tror stadig det er et udtryk for noget grundlæggende kvindeligt - at være tiltrukket af farlige mænd.