Hvor meget brænder du for dit studie?

[englishchannel]

Overskriften siger vel det meste?

Jeg begyndte i sommers på en humanistisk universitetsuddannelse og er pt. på 2. semester, men jeg kan ikke rigtigt finde glæden i det. Jeg kan sagtens følge med og har indtil videre bestået samtlige eksamener og opgaver uden problemer, men jeg finder det bare ret... intetsigende. Jeg har altid været en person, der elskede at gå i skole og i gymnasiet kunne jeg virkelig glæde mig til at skulle hjem og skrive opgave - den følelse har jeg overhovedet ikke længere. Jeg har det med mit studie som jeg havde det med samfundsfag i gymnasiet: Jeg kunne sagtens finde ud af det, men jeg syntes at det var kedeligt og glædede mig mere til andre fag.

Der er dog flere grunde til, at jeg ikke er droppet ud. Først og fremmest skyldes det dovenskab - jeg KAN jo godt finde ud af det, jeg har en fantastisk læsegruppe og jeg orker ikke alt det der introværk igen. Det andet er, at det studie jeg ellers ville vælge er så beslægtet med det her, at det nærmest er komisk - på ug.dk har de præcis, ordret, samme beskrivelse af, hvad man kan blive med uddannelsen. Præcis samme jobs. Og det er den retning, jeg gerne ville gå senere hen, og som jeg via mit studiejob ved er rigtig for mig.
Mit tredje argument for at blive på dette studie er, at jeg under alle omstændigheder skal bestå første år for at kunne få merit på mit alternative studie. Og når jeg først har bestået første år er jeg jo allerede knapt halvvejs i uddannelsen, da 3. år hovedsageligt består af tilvalg, hvor jeg kan tage noget, jeg faktisk brænder for. Ligeledes kan jeg tage et mere spændende fag på min kandidat - bl.a. det, jeg overvejer at skifte over til nu.

Selv synes jeg, at det er utroligt saglige begrundelser for at blive på mit nuværende studie. Jeg kan ikke se, hvad jeg mister ved det. Men når jeg fortæller det til andre folk bliver de sådan helt: "Jamen, du kan da ikke læse et hovedfag, du finder intetsigende? Man skal da BRÆNDE for sit studie!!" og nu jeg tænker over det kender jeg faktisk rigtig mange, der ser deres studie som en del af deres identitet. Der er jura-, psykologi eller retorikstuderende med liv og sjæl. Og sådan har jeg det slet ikke med mit studie, selvom det ellers er lidt sådan et studie, der lægger op til at man skal være stolt over at være kommet ind. Og jeg kan da også se, at mange af mine studiekammerater også identificerer sig med studiet.

Det korte af det lange af alt mit pladder er: Brænder du for dit studie? Sådan helt ærligt, hånden på hjertet-agtigt?

[Grydelap_88]

Nope, overhovedet ikke (:

Men jeg HAR også besluttet mig for at skifte efter 2. semester. Jeg læser engelsk og erhvervsøkonomi og skifter over på engelsk fordi jeg på ingen måde brænder for erhvervsøkonomien. Jeg læser 2. semester færdig pga. muligheden for at få merit for mine sprogfag og fordi det er så svært at få et arbejde lige nu.

[shantay20]

JA!! Endelig Jeg har tre universitetsstudier bag mig, Ha.jur (1 måned... floooot), Biologi (2 år) og bioteknologi (1,5 år)... Bestod fint eksamener på de sidste to, klarede mig ganske godt, men der var INGEN gnist... Endelig (efter et mindre sammenbrud) tog jeg alt op til revision, og startede på læreruddannelsen i sommers, og JEG ELSKER DET!! Havde jeg vidst man kunne have det sådan med et studie, så havde jeg ikke "spildt" min tid med andet...

edit: Jeg synes da stadig det kan være træls at skulle skrive opgaver osv., får heller ikke altid læst... MEN jeg har gnisten, jeg elsker at jeg skal være lærer, og jeg elsker studiet og det det står for

[todav]

Super debat emne.

Jeg er på 7 modul på sygeplejerske uddannelsen, jeg elsker mit studie, men hold (indlagt eder) hvor jeg hader de skriftelige opgaver. Jeg kæmper og er ved at kaste op over dem, ikke fordi jeg rent fagligt ikke fatter hat, men fordi jeg er en kegle til at skrive opgaver,det gør at jeg tit og ofte har lyst til at smutte, det ikke fedt at få 02 for en opgave man selv føler man har kæmpet for. Men jeg ved at jeg rent fagligt er god nok og det bekræfter kliniske lærer også, men de skriftelige eksamener, argh de tager livet af mig. Så kan fuldt ud følge dig

[OhSoLadyLike]

Jeg går stadig på gymnasiet og brænder ikke ret meget for det,jeg er faktisk rigtig træt af det for tiden.Jeg glæder mig bare rigtig meget til at blive færdig så jeg kan komme ud i det rigtige studieliv og komme i gang med min uddannelse.Som forhåbenligt bliver pædagoguddannelsen

[Niin]

Jeg brænder ikke sådan fuldkomment vildt for det, som jeg kan se mange af mine med-studerende gør (psykologi). Men jeg har det fint med det og der er ikke andre studier som jeg finder mere interessante, og det synes jeg må være et tegn på at det er det rigtige jeg læser.

[Niin]

Jeg synes også man skal passe på med at tænke, at det bare SKAL føles som om man er kommet i himlen til hver forelæsning. De fleste studier har en rigtig stor spændvidde, og det er derfor klart at der er nogen dele af faget man brænder mere for end andre.

Jeg tror de fleste på et eller andet tidspunkt i løbet af deres studie, overvejer om det nu også er det rigtige for dem. Det følger vist bare med.

[advocatus-diaboli]

Jeg er utroligt glad for mit studium (selvom jeg bruger ca. to timer på transport - hver vej - og de fleste dage starter mine forelæsninger kl. 8) og jeg kunne ikke rigtigt forestille mig, hvad jeg ellers skulle læse. Det er ikke alle fagene, der interesserer mig lige meget eller som jeg har lige meget flair for, men jeg ville ikke bytte med noget andet.

Jeg synes altid det var imponerende når folk sagde: "jeg elsker mit arbejde" eller "min hobby er også det jeg arbejder med", så da jeg selv skulle læse, valgte jeg bare den uddannelse, der kunne få mig til at sige det samme.

[StickOutYaFist]

Jeg brænder pisse meget for mit studie.. og det er så fedt at være nået til den erkendelse. Helt ærligt, så har jeg været meget i tvivl, fordi mit studie er meget hårdt, og har da tænkt tanken; "hvorfor gider jeg det her?" .. men det gør jeg. Ville ikke ønske noget andet.

Jeg går på 4. semester nu, og blev da først oprigtig sikker på 3. semester. Havde virkelig mine tvivl på 1. og 2. - men holdt ud, fordi jeg vidste at fagene i starten var så anderledes end resten af studietiden.

[Thitida-No-Chey]

Både ja og nej...

Jeg startede på BA i engelsk og erhvervskommunikation med tanken at nu ville jeg fanderme have en uddannelse der involverede min kærlighed for engelsk... Af alle de mange fag vi havde på de seks semestre var de 10% om/på engelsk, resten var om kommunikation... Fuck, jeg var sur, hvorfor kalder de det engelsk og kommunikation når det BURDE hedde kommunikation med lidt engelsk! Jeg følte mig røvrendt, men gjorde uddannelsen færdig...

Startede på CLM Engelsk uden nogen som helst ide om hvad det gik ud på. Og selvom alt var på engelsk, så var det ikke lige det jeg havde regnet med. Nu sidder jeg så og skriver speciale, og selvom det er på og handler om engelsk, så er det heller ikke lige det jeg havde forestillet mig...

Mit problem er bare at hvis jeg ikke var startet på et eller andet, også selvom jeg ikke brændte for det helt hundred, så havde jeg siddet i kassen i Bilka på niende år Jeg har hele tiden haft mit mål for øje, og selvom det ikke er alle dele af mit studie der har været lige fede, så kender jeg slutresultatet, og kan nu se lyset for enden af tunnelen... og NU brænder jeg ligepludseligt for det...!