I.v antibiotika, evt flere forskellige slags.
Afhængig af hvor påvirket han, indlæggelse på en intensiv afdeling og igen, afhængig af hvor mange organsystemer der er påvirket; respirator, inotropi, dialyse. Vil jeg tro, jeg ved det ikke helt sikkert.

Det er jeg virkelig ked af at høre

Hvis det er det jeg tænker på, nemlig en stafylokok infektion som har inficeret blodbanen så er det antibiotika IV i laaange baner, intensiv behandling da han højst sandsynligt kommer i respirator, og hvis nyrerne er påvirket så også dialyse.

Jeg var selv igennem noget lignende for lidt under 2 år siden og der var det en masse antibiotika, respirator, blodtransfusion og blodplader samt en masse andet.

Heldigvis er udsigterne gode når han nu er ung og formentlig en frisk lille fyr.

Jeg håber på det bedste for den lille gut

Det er lige præcis det, Different.

Er det dig selv, der havde det?

Vil du fortælle lidt mere om det?

Oprindeligt indlæg af JustFK

Det er lige præcis det, Different.

Er det dig selv, der havde det?

Vil du fortælle lidt mere om det?

Ja det var mig der var sygdomsramt. Lægerne har ikke rigtig en ide om hvad der forårsagede min blodforgiftning.

Men første dag jeg var indlagt var jeg dødsyg, og lægerne vidste ikke om jeg ville overleve. Jeg fik lagt et kateter på halsen da jeg skulle have antibiotika intravenøst da det er det eneste der ville kunne slå infektionen ned. Efter et døgn faldt mit blodtryk ret meget og jeg fik respirationsbesvær hvor jeg blev akut intuberet. Efter et par dage i respirator begyndte det at vende. Jeg fik det heldigvis bedre, men mit hjerte var helt ned på 30 %, og nyrerne og leveren var også påvirkede. Heldigvis rettede hjertet, nyrerne og leveren sig helt af sig selv så det var ikke nødvendigt med tiltag i den dur.

Dog fik jeg en hjerneskade (midlertidig) som følge af infektionen og den meget høje feber der fulgte med. Jeg kunne ikke styre min motorik og jeg kunne ikke snakke, men jeg kom i genoptræning og nu er der stort set ingen der kan se på mig at jeg har været så syg.
Jeg ved selv at der er nogle små forskelle fra mig selv før og nu, men det er bagateller i forhold til hvad der kunne være sket. I dag glemmer jeg ting en gang imellem og min balance (mest i træningsøjemed) kunne godt være bedre men altså jeg er taknemmelig for mit liv.

Oprindeligt indlæg af DifferentGirl

Ja det var mig der var sygdomsramt. Lægerne har ikke rigtig en ide om hvad der forårsagede min blodforgiftning.

Men første dag jeg var indlagt var jeg dødsyg, og lægerne vidste ikke om jeg ville overleve. Jeg fik lagt et kateter på halsen da jeg skulle have antibiotika intravenøst da det er det eneste der ville kunne slå infektionen ned. Efter et døgn faldt mit blodtryk ret meget og jeg fik respirationsbesvær hvor jeg blev akut intuberet. Efter et par dage i respirator begyndte det at vende. Jeg fik det heldigvis bedre, men mit hjerte var helt ned på 30 %, og nyrerne og leveren var også påvirkede. Heldigvis rettede hjertet, nyrerne og leveren sig helt af sig selv så det var ikke nødvendigt med tiltag i den dur.

Dog fik jeg en hjerneskade (midlertidig) som følge af infektionen og den meget høje feber der fulgte med. Jeg kunne ikke styre min motorik og jeg kunne ikke snakke, men jeg kom i genoptræning og nu er der stort set ingen der kan se på mig at jeg har været så syg.
Jeg ved selv at der er nogle små forskelle fra mig selv før og nu, men det er bagateller i forhold til hvad der kunne være sket. I dag glemmer jeg ting en gang imellem og min balance (mest i træningsøjemed) kunne godt være bedre men altså jeg er taknemmelig for mit liv.

Tak for at du delte. Det er rigtig rart at have bare en smule idé om hvad det er de går igennem, hvad risiciene er, hvad komplikationerne kan være osv.

Og jeg kan godt forstå du er taknemmelig.

Oprindeligt indlæg af JustFK

Tak for at du delte. Det er rigtig rart at have bare en smule idé om hvad det er de går igennem, hvad risiciene er, hvad komplikationerne kan være osv.

Og jeg kan godt forstå du er taknemmelig.

Det var da så lidt. Jeg håber at han kommer igennem det uden varige mén. Men ingen tvivl om at det de pt. gennemgår er enhver forældres mareridt.