Det lyder bestemt ikke rart! Jeg kan godt forstå du er rystet!![]()
Har din far fået tjekket hjertet osv. ?
Hej, jeg ved ikke om det er det rigtige sted dette ligger, men bliver bare lige nødt til at komme af med det.
Jeg var i lørdags ude at spise om aftenen sammen med min familie. Det var rigtig hyggeligt og det var noget godt mad vi fik - desværre nåede vi ikke at få det hele.
I mellem hovedretten og desserten ville jeg fortælle min far noget som sad ved siden af mig, og jeg ligger derfor min hånd på hans skulder for lige at få kontakt med ham. Jeg kan med det samme mærke igennem skjorten at han er meget varm, og skjorten er også våd af sved. Da han kigger på mig er han fuldstændig grå i hovedet og jeg spørger ham derfor om han har det godt? Han svare mig at det har han ikke, men han kan ikke umiddelbart forklare hvordan han har det dårligt? Der går omkring 30 sekunder vil jeg tro hvor jeg undre mig over det fordi det er kommet så pludseligt - min far begynder så lige så stille at krampe med sine arme og falde ind over bordet, min mor siger til ham at han skal lade være med at pjatte. Min far får der næst besværende og stammende sagt at han ikke pjatter. I det han har sagt det stopper han med at krampe, og han synker helt sammen i stolen og ind over bordet. Min mor går i chok og rejser sig op og råber hans navn, mine to mindre brødre som havde sat overfor ham bliver rigtig chokeret og sidder bare fuldstændigt forstenet og kigger. Min søster tager fat om min mor som er helt ude af den, og jeg prøver at sikre mig, at min far hvertfald har mulighed for at trække vejret. Med hjælp fra min søsters kæreste får vi min far ned at ligge på gulvet og der går ca. 1 minut så er han ved bevidsthed igen - og han havde hele tiden en fin puls. Jeg var dog sikker på, at han var død i det han synker sammen og var helt grå. Jeg kan ikke rigtig få det billede ud af mit hovede igen, hvilket er yderst ubehageligt.
Min far blev hentet af en ambulance og blev kørt på sygehuset, og kom så hjem søndag. De har ikke kunne forklare årsagen til det, hvilket der selvfølelig ikke er rart. De regner med at der er tale om et almindeligt besvimmelsestilfælde som kan ramme alle på forskellige tidspunkter. Så det er ikke sikkert at det nogen sinde sker for ham igen.
Jeg håber inderligt aldrig at jeg kommer til at opleve noget lignende igen, jeg følte mig utroligt magtesløs. Selvom jeg nok har gjort så meget jeg kunne, så føler jeg at det ikke var nok og ville ønske at jeg kunne have gjort mere end jeg gjorde.
Jeg beklager for længden af indlægget, men selvom vi har snakket det meget igennem der hjemme også - så blev jeg bare nødt til også lige at skrive det et sted.
Det lyder bestemt ikke rart! Jeg kan godt forstå du er rystet!![]()
Har din far fået tjekket hjertet osv. ?
Man skal ikke kaste med fragmenter af geologisk oprindelse når man selv bor i et transparent domicil.
Puuuuha, for en grim oplevelse, du har haft. Jeg kan dælme godt forstå, det fylder meget i dig. Jeg har ikke selv oplevet noget tilsvarende, men hvis jeg en dag oplevede at min mor fik et ildebefindende, ville det med sikkerhed også tage sin tid at komme over.
Og hvor ER det godt, at det "bare" var et besvimelsesanfald. Som du selv er inde på, så kunne jeg kun forestille mig, at man bliver overvældet af katastrofetanker i sådan en situation, så godt det ikke var mere alvorligt, trods alt.
Tal episoden igennem alt hvad du vil, jeg tror det er sådan, man kommer sig bedst over den slags.
Knus herfra.![]()
EVIG KÆRLIGHED.
Føj, det lyder ubehageligt. Jeg ville også have det rigtig skidt. Så kommer døden lige for tæt på!
Har du førstehjælpskursus? Jeg synes det er rart at vide, at jeg har værktøjerne til at gøre noget, hvis uheldet skulle være ude. Det kan måske hjælpe dig af med den der følelse af at være afmægtig i sådan en situation.
- When will you stop playing hard to get?
- When you stop playing hard to want.
Ja, han fik tjekket hjertet op til flere gange, og det så heldigvis helt normalt ud.
Jeg har førstehjælpskursus fra da jeg tog kørekort og samtidig fra dengang jeg var en tur i militæret. Så jeg kan godt førstehjælp, men derfor følte jeg mig rigtig magtesløs hvilket var rigtig ubehageligt.
Vi har snakket det igennem i familien og det hjalp meget at se min far komme hjem dagen efter igen og se at han havde det godt igen. Jeg har ikke sovet ordentligt siden, hver gang jeg lukker mine øjne ser jeg min far for mig helt grå og så synker han sammen ind over bordet. Men tror at det er chokket jeg lige skal komme mig over, fordi jeg har jo set ham med egne øjne siden hvor han var sig selv igen.