I Viborg er det i hvert fald ved 41+3, at man bliver tilbudt igangsættelse. Tror det er forskelligt fra sygehus til sygehus

Mht. Babysalmesang er det også her fra ca. 3 måneder. Jeg tror det handler om, at børnene skal være klar til at håndtere de mange indtryk de får ved oplevelsen. Der er selvfølgelig forskel fra barn til barn, hvornår de er klar til så massive sanseindtryk, men grænsen er sikkert sat ud fra en generel betragtning. Der er helt sikkert også mange mødre, der ikke er klar til de store udflugter før efter nogle måneder, men mødrene kan jo selv bestemme, så jeg tror grænsen er sat af hensyn til børnene og måske også af hensyn til at få en mere homogen gruppe af børn, der har et vist minimum af "færdigheder".

Nå ja jeg ammer, hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad jeg laver her på det her tidspunkt

Sut

Hvor mange bruger egentlig sut?

1) hvornår gav du den første gang? (Alder og anledning)
2) hvordan/hvornår bruger du den?

Måske er hun ik gammel nok endnu, men indtil videre ammer jeg hende bare. Men jeg tænker at det måske kommer? At hun er mæt, men har suttebehov?

Hun er 11 dage.

Håber I sidste 3 gravide i tråden snart får jeres små babyer at se!

Jeg er ved at kigge på, hvordan jeg skal strikke min barsel sammen. Lea er 5 uger i dag, og man skal jo give besked til arbejdsgiver senest 8 uger efter fødslen. Så jeg skal til at overveje det nu. Det er mærkeligt at tænke på det allerede.

Planen var at starte midt i august, og så bruge de sidste uger som en ugentlig fridag i et halvt år. Men de 3 uger hun kom først tid rykker lidt i de planer. Øv. Men sådan er det jo bare.

barsel

Synes også det er RET uoverskueligt!
Jeg ved, at jeg vil tilbage inden juni. For at starte dette skoleår.
Men om det bliver april, maj eller juni kan jeg slet ik ta stilling til. Manden sku så tage barsel i slutningen.

Sut er vi først startet på i går. Lea har et stort suttebehov. Og jeg kan jo ikke sidde med hende ved brystet hele dagen, når hun ikke spiser, men bare ligger der. Vi har så ikke kunne få hende til at tage sut før i går.

Nu kommer problemet jo så med at hun bliver sur når sutten falder ud. Så jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes.

Oprindeligt indlæg af Silla

Jeg må også hellere få udfyldt til forsiden:

Mor: Silla
Navn: Endnu ikke helt lagt fast
Bor: Odense
Født d.: 16. september
Fødselsmetode: Vaginal
GA: 39+0
Længde ved fødslen: 54 cm
Vægt ved fødslen: 3720 gram

Oprindeligt indlæg af Daybreak

Det er bare så vigtigt ikke at glemme hinanden i alt det her babystuff. Vi havde også en snak i går. Savner så meget at vi bare kan spise sammen fx, for barnet vågner altid når vi skal spise. Og når vi så endelig har et øjeblik sammen, sidder vi med hver vores mobil. Så her er mobilen lagt væk når vi er sammen.

Min største frygt ved at få barn sammen var faktisk at vi ville ende med at miste hinanden. Og kan bare slet ikke rumme tanken om et liv uden ham.

Det kan jeg genkende, det med at sætte sig ned for at spise og så vågner Sophia. For tiden er det nu mig, der vågner før hende og venter. Mine bryster gør ondt, så jeg ikke kan sove når jeg endelig kan og er superpirrelig. Så kærestebegreber er erstattet af to zombies i varierende grad af træthed. Min kæreste får dog sovet mere og er ret rolig af gemyt. Så selv når jeg kyler sukkerærter i vasken, fordi han ikke hældte vandet fra og det hele, ærter kartofler og medisterspølse bar kogte og stegte videre (jeg sad lige med bebs i armene og ventede lås hun faldt i sin dybe søvn) og fik et totalt flip (der skal intet til nu: hormoner, smerter og søvnmangel) så er han stadig rolig. Siger, vi må finde på noget andet til míg, jeg skal jo have mad. Så her skal jeg vist ikke klage. Fortæller mig dagligt han elsker mig, og siger spontant (når jeg føler mig hjemme-grim) at jeg er en utrolig smuk kvinde

Desværre får han ikke noget ud af sine anstrengelser lige nu, men jeg er godt nok glad for, at det er med ham og ikke min eks jeg har fået barn med.

Synes ikke engang at det er søvnmangelen, der er et problem. Jeg kan godt vænne mig til at sove i intervaller. Og hvis jeg kunne, så sov jeg jo nu, hvor både Sophia og kæreste sover. Men det gør alt for ondt i brysterne, og der er ingen bedring i sigte. Hvis jeg ikke må pumpe ud, fordi det blot giver mere mælk, så ved jeg ikke hvad jeg skal. Sophia spiser ikke så længe ad gange, ca 20-25 min. Men holder lange pauser, så en amning med bleskiftning er jo stadig en længere session. Er usikker på om hun får nok far mig alene, men til kontrolvejning igår fik vi thumbs up til trivsel og vægt. Er nu oppe på 2820. Ikke fødselsvægt endnu, men næsten.

I øvrig, så er hun stadig lige lidt lille til str 50 sparkedragter. Hun får tit begge sine ben viklet ind i det ene bukseben, som en anden havfrue

Det er i øvrigt rart at læse alle jeres indlæg og kommentarer, bla om amning. Altid en trøst at vide, at man deler sin rocky boat med andre, som også slås med det her. Tænk, at det med amning skulle vise sig så svært. Eller i al fald for mig. Forbinder mest amning med smerter, både når hun tager fat og imellem.

Min læge gav mig i øvrig en recept på en næsespray, der skulle forkynde mælken lidt, så den løb lettere fra og anbefalede ammebrikker til at beskytte brystvorterne. Jdm på ammeambulatoriet ikke helt enig, da ammebrikker kan have andre minuser. Men Sophia lod sig ikke mærke med den, da jeg prøvede igår. Dog synes jeg, de er lidt besværlige at bruge.

Så er der vist snart en, der vågner kan jeg høre. I'm off to milk duty

Og ps: jeg savner mit gamle liv også. Det er som at tage på en rejse, man aldrig skal hjem fra...

Sut begyndte Konrad på på sygehuset. Det var mig egentlig meget imod, for jeg synes ikke 'man' skal bruge sut. Men sygepl. sagde at det var en god ide at give sut samtidig med sonden, så han forbandt sut og mad med hinanden. Ellers bruger vi den kun hvis han ikke kan finde ro. Fx. efter amning hvor han skal sove, der kan han godt ligge og fægte med arme og ben. Når han lige får sutten, så falder han til ro. Og som regel falder sutten ud af munden på ham, kort tid efter.

Jeg er blevet mere venligsindet over for sutten Til åbent hus hos SP var der en tandplejer på besøg, som sagde at det var fint med sut og at tænderne ikke tager skade hvis man tager den i tide. Og så sagde hun; Hellere sut end tommelfinger. Sutten kan man fjerne, det kan man ikke med tomlen...

Barsel, der tager jeg jo bare det hele. Jeg har jo ikke noget job at vende tilbage til, så jeg kan heller ikke gemme noget barsel. Jeg har skrevet Konrad op til pasning pr. 1/6, og min barsel slutter sidst i juni. Jeg får vidst godtgjort de 8 dage vi lå på OUH.

Har lige haft besøg af SP. Konrad vejer nu 5 kilo og er 56 cm... Og bliver 2 måneder i morgen. Han er flot og fin. Skal dog ligge på baghovedet, da han, modsat andre børn, ikke e flad nok i baghovedet.

Kanga