Alle troede, at efter Corona skulle vi til at rejse ud i verden, som vi plejede forhen. Men nu får sikkerhedssituationen, de høje energipriser og inflationen os til fortsat at holde ferien inden for landets grænser. Så campingvognen er stadig en populær feriebolig for mange danskere, fortæller Christian Riber fra Brønderslev Caravan- og Trailercenter.
Nu troede vi lige…
Da verden lukkede ned på grund af Corona-pandemien, fik de travlt hos Brønderslev Caravancenter i nordlige Jylland med at sælge nye og brugte campingvogne til danskerne. For da vi ikke kunne komme ud i verden på ferie på grund af rejserestriktioner, blev netop campinglivet den populære ferieform nos danskerne.
Derfor er der sendt mange campingvogne ud i det ganske danske land fra Eventyrvej i Brønderslev de seneste næsten 3 år.
”Men i år havde vi forventet, at det kom til at foregå i et lidt mere adstadigt tempo”, fortæller indehaver Christian Riber til os, da vi besøger dem en sensommerhverdag i midten af september.
Når den ene plage forsvinder, kommer der en anden
”Det skete så bare ikke. For da verden lukkede op igen efter coronaen, slog Putin os alle sammen til hjørne igen med sit angreb på Ukraine. Det fik priserne på alt til at eksplodere, og selv om flere valgte at rejse på charterferie denne sommer, fortsatte mange med at købe campingvogn”, fortsætter Christian Riber.
”Ja, faktisk har vi netop her i sensommeren set en lille stigning i salget. For mange mener, at campingvognene er billigere, når sæsonen går på hæld. Og dem som vi handler med for tiden, nævner netop inflationen og den usikre verdenssituation som årsagen til, at de køber campingvogn eller autocamper”, lyder situationsrapporten fra indehaveren af Brønderslev Caravan- og Trailercenter.
De klassiske mærker er de populære førstevalg
Det er de klassiske mærker inden for campingvogne som Tabbert, LMC campingvogne, Caravelair campingvogne og Hobby, der stadig hitter hos danskerne.
For dels ved folk, at det er god kvalitet, og dels har netop disse mærker rigtig mange forskellige modeller og udstyrspakker at vælge imellem.
Men selv om der er mange førstegangskøbere imellem, er der også mange, som vælger at skifte den gamle campingvogn ud. Primært for at få glæde af de mange nyskabende teknologier og muligheder. F.eks. campingvogne med udskydelig sengesektion, som tyske Tabbert lancerede i deres Cellini-modelserie sidste år.
Nye og brugte campingvogne til salg i Brønderslev
Så forventer du også, at du skal holde ferie inden for landets grænser igen til næste år? Og bor i det nordjyske? Så kan du med fordel svinge forbi Eventyrvej i Brønderslev, og se på ny eller brugt campingvogn fra alle de kendte mærker til salg.